Går I og overvejer en familieforøgelse? Der er mange gode fordele ved at tilføje et firbenet medlem til familien. Ud over at hunde er hyggelige og søde at have gående i hjemmet, så kan de faktisk også have en positiv indflydelse på både det fysiske og mentale helbred. Det er dog ikke helt gratis at investere i firbenet, pelset lykke. Her får I et hurtigt overblik over nogle af de udgifter, som følger med.

Udstyr, foder og klargøring

Før hunden flytter ind, skal I have gjort hjemmet hundevenligt. Det betyder, at I skal have købt en masse udstyr. Det er blandt andet mad- og vandskål, hundekurv, legetøj, halsbånd og snor. På Canem.dk kan I finde alt det nødvendige udstyr – og måske blive inspireret til, hvad der ellers er praktisk at have, når I pludselig får en firbenet ven i hjemmet.

Ud over udstyr skal I have mad klar. Derudover kan det også være en god ide med godbidder og kødben. Hundefoder kan fås i mange forskellige prisklasser – her findes nemlig forskellige mærker og kvaliteter, præcis ligesom vi kender det, når vi handler mad til os selv i supermarkedet.

Anskaffelse af hunden

Den helt store post er anskaffelse af selve hunden. Det er meget forskelligt, hvad hunde koster, og det er helt afgørende, om I ønsker en race med stamtavle eller ej. Alt efter race er prisen i gennemsnit 4000-16.000 kroner for en hvalp.

Når I køber en hund, er det lovpligtigt at have en ansvarsforsikring. Derudover kan I også overveje om I skal have en sundhedsforsikring til hunden.

I gennemsnit koster en hvalp det første år – inklusiv anskaffelse af hvalp, udstyr, hundetræning, dyrelægeregninger, osv. – omkring 20.000-25.000 kroner.

Løbende udgifter

Efter det første år falder udgifterne heldigvis, og herefter koster det i gennemsnit 550 kroner at have en hund om måneden.

Det er selvfølgelig dyrere at have en stor hund end en lille hund – for eksempel spiser en stor hund meget mere end en lille hund. Derudover er nogle racer dyrere end andre. Det kan være, hvis de kræver en særlig pelspleje.

I alt koster en hund – gennem et helt hundeliv – omkring 97.000 kroner. Det er selvfølgelig en slat, men til gengæld bliver I forkælet med mange års kærlighed.

Anbefalede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *