Sådan. Igår fik jeg sendt scenariet afsted. Ni fede kuverter – det er vist det højeste, jeg har været oppe på. Og der kommer måske flere. Postdamen var overhovedet ikke flink. Jeg stod der med mit gladeste happy-face, over ikke at skulle ned på hovedpostkontoret kl 2 om natten, og så sidder hun der, som en ægte heks bag skranken med Gary Larssonske damebriller og hele molevitten.
“Det var ikke så smart det du har gjort”, siger hun. “Øh, hvad” svarer jeg. “Kan du se det hul her”, siger hun, og peger på et lille hul, som hun selv lige har lavet. “Du risikerer at det hele falder ud af kuverten”. Og så er det jeg tænker. Det er sgu dig selv, der lige har lavet hullet, søsterløgsovs, tag dog lige at være lidt mere forsigtig, når du nu håndterer arvesølvet på den måde.
Well, det skulle jo sendes, så det var der ikke så meget at gøre ved. Gik over og slikkede demonstrativt på frimærkerne med tungen, hvorefter jeg lod kuverterne glide ned i åbningen til A-post, en efter en.
Postsæk