Category Archives: Roleplaying

Nye telegrammer

Bare en ganske kort update fra en helt forfærdelig fortravlet Frederik.

Tagclouds som karakterbeskrivelser: Go figure. Det vigtigste med størst skrift, let og hurtigt at at overskue. Stor frihed i fortolkning. Skal ses i forbindelse med “Fire in the East”-projektet. Joc fik den samme idé til den gale Finnes oplæg om textism på kp06.

Redaktør på Blodets Bånd af Michael Sonne: Manden med Skyggesiden er tilbage. Denne gang i en lidt mere afdæmpet form, dog er stadig en afart af horror, som vi alle ved er the new shit.

Eksamensramt: Giv mig en øl efter kl. 11 d. 19 juni; jeg trænger til det. Folk er velkomne til at kikke forbi. Det er offentligt. Lokale 2.34 på Artillerivej.

Lady og Otto … på finsk: Jup, den er god nok. Lady og Otto skal oversættes til finsk (og engelsk). Jeg bliver berømt! (men nok ikke rig).

…og der er mere i muleposen. Later!

10 skud i bøssen

Thomas Munkholt har nogle interessante tanker om hvad der virker i rollespil. Thomas har knaldgode 10 skud fra hoften. Her er mine:

ufedt

1. Biljagter. Man har prøvet, det er bare ikke spændende. Som thomas siger om Westerns, så virker det bedre på film
2. d20-terningen. Terningens udfaldsrum er alt for stort. Virker ikke. Vi har prøvet det.
3. Genfortællinger. Meget populært i fortællerollespillets barndom. Det er bare ikke sjovt, hvis man ikke må finde på, men bare skal hælde helikoptre på for at gøre det interessant
4. Mænd som spiller kvinder og kvinder som spiller mænd.
Lets face it. Vi forstår bare ikke hinanden, og det bliver ikke bedre af en rask gang cross-dressing.
5. Camping-scenen. Når det går rigtig galt skal alt planlægges (og fortælles minutiøst) ellers vanker der overraskelser fra spillederens side. Det er dræbende at bruge tid på hvem der tager første vagt.

fedt

1. Svensk. Der er bare noget fedt over at sige satan, helvete og kuk.
2. Sex. Den er stensikker hvergang. Hvis der er noget vi har fantaseret over mere en fantasy, så er det sex. Call in the experts!
3. Navne. Slem En-øje, Gedepihl, Suppe-Werner, Grisse og alle de andre, som igennem deres navn får en personlighed foræret.
4. Monstre. Et veludført og velpræsenteret monster er altid en kilde til begejstring.
5. Horror. Jo, den er tilbage.

Badehotellet i posten

Sådan. Igår fik jeg sendt scenariet afsted. Ni fede kuverter – det er vist det højeste, jeg har været oppe på. Og der kommer måske flere. Postdamen var overhovedet ikke flink. Jeg stod der med mit gladeste happy-face, over ikke at skulle ned på hovedpostkontoret kl 2 om natten, og så sidder hun der, som en ægte heks bag skranken med Gary Larssonske damebriller og hele molevitten.

“Det var ikke så smart det du har gjort”, siger hun. “Øh, hvad” svarer jeg. “Kan du se det hul her”, siger hun, og peger på et lille hul, som hun selv lige har lavet. “Du risikerer at det hele falder ud af kuverten”. Og så er det jeg tænker. Det er sgu dig selv, der lige har lavet hullet, søsterløgsovs, tag dog lige at være lidt mere forsigtig, når du nu håndterer arvesølvet på den måde.

Well, det skulle jo sendes, så det var der ikke så meget at gøre ved. Gik over og slikkede demonstrativt på frimærkerne med tungen, hvorefter jeg lod kuverterne glide ned i åbningen til A-post, en efter en.

Postsæk

Fastaval tilmelding

Jeg lærer det aldrig. Man kan bare ikke være spilleder på mere end 3 scenarier på en fastaval. Der er ikke tid til noget af det hyggelige, såsom at få en ordentlig vinterfrakke på, spille Puerto Rico (med dem der stadig ikke har gennemskuet det) og hænge med Forge-pigerne, Thomas, Per og Peter.

Alligevel gør jeg det igen og igen. Fucking 5 scenarier. I kan ligesågodt få listen:

Hjemvendt (torsdag aften)
Den Brændende Vinds Ild (fredag aften)
Sort/Hvid (lørdag dag)
Badehotellet (lørdag aften)
Drømmen om en Konge i Gult (Søndag).

Såe, mon ikke jeg fortryder min søndagsblok, når jeg stiv af festdruk med Jonas og Absurtherne ligger i min sovepose, og bare ikke har lyst til at lave fandango med Manhattan.

Shit.