Ropecon

… er kæmpestor. 3.500 rollespillere samlet på et sted. Crazy. Det er større end alle danske kongresser til sammen. Og undertegnede internationale jeg tager der op i morgen tidlig. Check det ud.

Med mig i kufferten har jeg scenariet Lady og Otto og blødende fingre efter at have leget Jørgen Clevin hele aftenen i aften. Det scenarie er simpelthen for meget fedteri med pap, klisterpapir og farveprint – især når ens magicolor viser sig fra dens allerværste side. Well, det findes nu i en oversat engelsk version ved Jeepens mellemkomst; tak til dem for den fine oversættelse.

Samtidig har jeg layoutet Tobias Wrigstads helt igennem fantastiske scenarie The Upgrade!, som man havde chancen for at prøve på forrige års Fastaval. Det er nu blevet trykt og venter nu kun på det finske publikums reaktion – jeg er sikker på at det bliver taget godt imod.

See ya on the flipside.