10 skud i bøssen

Thomas Munkholt har nogle interessante tanker om hvad der virker i rollespil. Thomas har knaldgode 10 skud fra hoften. Her er mine:

ufedt

1. Biljagter. Man har prøvet, det er bare ikke spændende. Som thomas siger om Westerns, så virker det bedre på film
2. d20-terningen. Terningens udfaldsrum er alt for stort. Virker ikke. Vi har prøvet det.
3. Genfortællinger. Meget populært i fortællerollespillets barndom. Det er bare ikke sjovt, hvis man ikke må finde på, men bare skal hælde helikoptre på for at gøre det interessant
4. Mænd som spiller kvinder og kvinder som spiller mænd.
Lets face it. Vi forstår bare ikke hinanden, og det bliver ikke bedre af en rask gang cross-dressing.
5. Camping-scenen. Når det går rigtig galt skal alt planlægges (og fortælles minutiøst) ellers vanker der overraskelser fra spillederens side. Det er dræbende at bruge tid på hvem der tager første vagt.

fedt

1. Svensk. Der er bare noget fedt over at sige satan, helvete og kuk.
2. Sex. Den er stensikker hvergang. Hvis der er noget vi har fantaseret over mere en fantasy, så er det sex. Call in the experts!
3. Navne. Slem En-øje, Gedepihl, Suppe-Werner, Grisse og alle de andre, som igennem deres navn får en personlighed foræret.
4. Monstre. Et veludført og velpræsenteret monster er altid en kilde til begejstring.
5. Horror. Jo, den er tilbage.

7 thoughts on “10 skud i bøssen”

  1. Endelig. Er horror tilbage? I hvad form?

    Og hvad repræsenterer “veludført og velpræsenteret monster”? Wtf, Freddie-bwoy?

    Hvad for monstre? Tell.

  2. Olle, my main man!

    Horror står næst i renaissance-køen. Det er sket for systemrollespil og selv fantasy er blevet stuerent.
    Da horror-rollespillet var på sit højeste var det satme cool. Det vender selvfølgelig ikke tilbage i sin gamle ‘sort plastik på væggene’ form, men vender tilbage nyt og rejuvenated. Watch this space!

    Et veludført og velpræsenteret monster er et monster that matters, hvis rolle i historien betyder noget. Troværdigt. Frygtindgydende.

  3. Navne jeg kan huske fra mit rollespilsliv: Breno Bredfod (min hobbit), Niels Lam, Sheela Na Gig (ja, en PJ Harvey sang OG Allans krigerkarakter), Vhörm og Anus-Tuds (don’t ask), Dr. Satan, William Blake (ja, Martin kaldte fa’me sin vampyr det, ha ha! Vi var ikke så gamle…)og så var der Jonas Stegers guldfisk-karakter der kunne brække sit skelet op som angreb, hvad var det nu den hed?…

    Ja, gode navne er fedt

  4. Den heltmodige lille tudse der boede i et røvhul… Det var noget med at vores AD&D-karakterer engang i mellem blev tryllet om…

Comments are closed.